Nordea bank har tidligere sendt brev ud til deres kunder i efterårsperioden, om et lån på 10.000 de kunne tage og først betale tilbage den første februar. Så kunne de købe julegaver, gøre klar til vinterferie og stadig få de gode priser – nogenlunde sådan lød brevet. De kunder der så ikke reagerede fik brevet igen en uge senere. Hvor der stod ”vi har ikke hørt fra dig endnu” og så med det samme tilbud. Er det i orden med denne form for markedsføring inden for forbrugslån? Er det ikke alt for aggressiv markedsføring? Giver de også konsekvenserne for et forbrugslån? Nordea bank forbrugslånsfinte er ikke den eneste eksempel på, at dette findes – der er faktisk mange, www.lån-straks.com.

Andre tricks

Nogle reklamer i fx tv reklamere med forbrugslån som det var noget man bare lige gjorde. Forstået på den måde, at hvis man lige står og mangler noget D-E-R fx ure, ringe, kamera, pc, fjernsyn, tablets, smartphone, mv. så kan man jo nemt lige låne fx 20.000 kr. Du skal bare lige betale af lang tid efter – og betale mere. Reklamerne påvirker mange individer til, at forbrugslån måske egentlig er okay. Man har også hørt at nogle udbydere af forbrugslån også hyrer folk fra fx gymnasiet eller andre kulturer, hvor de så betaler et individ for, at tale godt for forbrugslån. Dette mener nogle er direkte manipulation og burde være ulovligt. For hvis en eller anden fra en omgangskreds pludselig begynder at sige, at han eller hun har taget nogle lån, for at fx kunne komme med til studietur og så var der jo lige lidt ekstra til en ny Iphone osv. Dette påvirker især nogle mennesker.